Nyheder 2008 og 2009

                                Nyheder 2009










28.12.09


Nice Lady til start i Ålborg. Var helt under standard og sluttede i det slagne felt fejlfrit.


Kom i stalden og begyndte at hoste voldsomt, så heldigvis var der er grund. Får nu vinterferie.




Aldrig for sent med gode nyheder... Pr. 17/12-2009


Siden sidst:


-Lucky Light og hans mor Prima Bangsbo er taget til de evige græsmarker.


- River Downs tilkørt hos Carsten Kragelund.


- Vores solgte opdræt Pocono Downs har tjent 12.500 kr i få starter, mangler at lægge galopskoene på hylden.


- Newport Lady sendt til polen for grundtræning.


- Papaya Newport sendt til polen for tilkøring.


- Meget spændende følhoppe med guldrandet afstamning købt til stalden.


- Alle fire følhopper håndprøvet, og fire føl på vej.


- Etoile flyttet "hjem" til sin mor på Sjælland.


-Pallexperten flyttet til sverige for yderligere træning.




14.12.09


King Diavolo til start i Ålborg, men allerede efter 500 m fik han galop, og efterfølgende halt pga. dårlige forknæ.


Ærgeligt at han er så medtaget i de ben.




25.11.09


King Diavolo til start i Billund første gang efter 2 års pause pga. meget alvorlig seneskade. Resultatet blev SEJR. Fantastisk præstation, men træningen har dog også været perfekt.


Nice Lady var også med og gik en super opvarmning, men var uheldig at ramme sig på et bagben og fik flere galopper som følge.Dog viste hun ret god fart indimellem, så mon ikke heldet vender på et tidspunkt.




28.09.2009


Tiden flyver afsted, dagene bliver kortere, men arbejdet med hestene kører fortsat.


Siden sidst er River Downs blevet solgt til Carsten Kragelund, som jo også har storebror Pocono Downs, og det er nemt at se sammenligning mellem de to, når de er i samme stald. Men Poco er jo efterhånden blevet en stor dreng, allerede over de 160 i stang, og sammen med Nosie, altså  Pallexperten, som vi har set i Århus, der også er blevet en kæmpe, bliver det spændende at se hvad de kan udrette senere på væddelæbsbanerne.




27.07.2009


Getaway er scannet drægtig ved Was It A dream(US), med forventet foling i starten af juni 2010.


Ellers er "pigerne" også endelig kommet på græs, og de nyder det i fulde drag...




18.07.09


Igen dårlige og gode nyheder...


Getaway var  i fol ved Was It A Dream, men med tvillinger, der ikke var til at redde, så de blev sprøjtet af og hun er også igen insemineret ved samme hingst, og skal også scannes om en uges tid.


Ellers er Etoile glædeligt scannet i fol ved Carmody  Lobell, Express Bøg ved Great Challenger og Patina stadig med Gigant Neo, første og sidst-nævnte takket være et flot arbejde af Cecilie fra Elite-Hingst


King Diavolo er påbegyndt intervaltræningen efter behandling i forknæene, Lucky Light er efter nogle rimelige gode løb med et par placeringer som følge behandlet i en bagkode og ledbåndene på bagbenene og har holdt fjorten dage fri, men begynder galoptræningen igen på mandag.


Nice Lady har været i rutineløb på 23,3, og er nok snart klar til prøveløb, og skal først starte senere på året, når der ikke skal løbes så stærkt.


Newoprt Lady nyder livet på græs og det ser ud til benet langsomt bliver bedre, så vi håber hun bliver klar som løbshest igen .


Ellers er alle følhopper mm sendt på græs, så det kun er træningsheste der går hjemme, så arbejdet med at fodre og lukke ind og ud er blevet mindre, men så er der jo en stor have med mere, der også skal passes...






02.06.2009


Forår, godt vejr og længe lyst betyder mange timer udendørs sammen med hestene, og nyheder er der altid...


Lige for tiden er der både gode og dårlige nyheder, vi starter lige med de gode først:


Vores nye US-hoppe Patina er scannet i fol ved  Prix d´Amerique vinderen Gigant Neo, her i første forsøg.


Desuden går træningen langsom fremad med hestene, længst fremme på nuværende tidspunkt er Lucky Light og den røde Nice Lady, der formodentlig begge skal i rutineløb næste løbsdag i Aalborg.


King Diavolo er behandlet i forknæene, men er godt i gang med træningen igen, men mangler stadig meget endnu efter flere års løbsfri. Forknæene er åbentbart nu hans svaghed, for der er ingen bemærkninger på senen overhovedet.


Værre ser det desværre ud med "sorte" dvs. Newport Lady, der ellers så ud til at blive en af de bedste i stalden, og var næsten klar til prøveløb, for hun fik benet ødelagt af hegn under en træningstur, da der kom en hingst lidt for tæt på, hvilket hun absolut ikke brød sig om! Men det går stille og roligt fremad, godt nok langsommere end forventet, men det ser ud til at hun nok skal blive klar igen til at påbegynde træningen senere.


Ellers er der flere gode nyheder, da Poco, alias Pocono Downs, som vores først solgte afkom er blevet godkendt i prøveløb på 23,9 med galop den 27-5 i Billund. Ikke engang to år gammel, det er super godt gjort!!!








01.05.2009


Så fik den gamle Prima Bangsbo også sit føl, lidt før tid, en lille hoppe født om aftenen den 29-4, brun mere som sin moder end far Great Challenger, og lidt speciel med to hvirvler i hovedet. Efter de første timer hvor Prima havde så meget mælk i yveret, havde den lille svært ved at patte, men ved hjælp fra Cecilie er der ingen problemer.


Navnet er ikke bestemt, men en Downs bliver det ihvertfald...


I morgen er det atter træningsløb for røde og Light, for den sorte er desværre kommet til skade med et bagben, da hun var lidt for tæt på hegnet under en træningstur . Så en lille ufrivillig pause, men hun vender forhåbentlig stærkt tilbage.






11.04.2009


Så er årets første føl kommet, 10-4-2009, ca. kl 04.00, Express Bøg snød Tanja en smule, og klarede det hele uden hjælp og problemer! En dejlig hingstebasse blev det til, og jeg er sikker på at der i Italien går en stolt far i Alesi OM, hvis han kunne se ham. Desuden er bedækningssæsonen også gået i gang, med mere eller mindre brunstige hopper.




26.02.2009


Så er tiden vist langt om længe kommet til at få oprettet lidt mere her på hjemmesiden, trods utallige forsøg med at få lagt billeder ind, er dette ikke lykkedes endnu, men det kommer nok senere.


Siden sidste opdatering af siden er der sket en masse, der er tyndet lidt ud i hestebestanden, og en enkelt ny er ankommet. Kiki Diavolo og Lucky Lady er begget gået til de evige græsmarker, da de ikke kunne holde til livet som væddelødshest, og ikke som følhopper her hos os.


Bedækningssæsonen er jo også så småt ved at nærme sig, men først og fremmest glæder vi os til af få føl allerede i april (Alesi OM-Express Bøg) og maj(Great Challenger-Prima Bangsbo). Hvem der skal bedækkes ved hvem er ikke sikkert før hopperne er afsted til hingst, men de mulige partnere er Carmody Lobell, Great Challenger, Super Photo Kosmos og evt. en mere, som ikke er helt bestemt.


Ellers har vi jo også været på besøg hos vores "drenge" Poco og Nosie, og de har det begge godt, og deres nye ejere er glade for dem. Nosie har jo fået andet navn: Pallexperten; men for os vil han jo altid være Nosie, og Poco er blevet kastreret heldigvis uden problemer. De er i fuld gang med træningen, så det bliver spændende at følge dem fremover.


Røde og Sorte er også kommet langt efter deres vintertræning; den sorte kan efterhånden rende meget stærk, og har været i sulky, vel assisteret af Arne Normann, og er forhåbentlig klar til at komme i prøveløb i løbet af nogle måneder. Den røde er lidt mere "tung" i det og mangler lidt tid inden hun er klar.


King er også i fuld gang med træningen ,og er påbegyndt at gå intervaller. Og som jeg sagde til Tanja under en af træningerne: King kommer til at tjene MANGE penge, hvis vi kan holde ham i orden. Og det kan vi heldigvis endnu.


Lucky Light er efterhånden begyndt at tjene lidt penge og gå nogle bedre løb, så efter et uheld i folden, hvor skaden ikke er så stor som først antaget, er han klar til at begynde træningen igen, og skal bare starte på, når han er klar til det.


De to "lille" piger River og Rhodesia er blevet fravænnet og chipmærket, og er allerede uadskillige, som røde og sorte jo også er.



                              Nyheder 2008:




Gamle Ali og King på sommergræs 2008.






19.09.2008 af Helle Thorhauge


Tiden går stille og rolig med at træne røde og sorte, som Nice og Newport hedder til daglig, og nu hvor en Toyota Landcruiser er blevet et "medlem" af familien, er det ingen sag at køre ud at træne ved Cecilie/Stig på Elítehingst i Thorshøj eller på banen i Ålborg.

Forhåbentlig er Lucky Light snart startklar igen, så må vi se om han har lyst til at være væddeløbshest, eller der bliver andre planer for ham fremover.

Endelig er staldens stjerne King Diavolo snart klar til at genoptage træningen efter hans seneskade sidste efterår, nu har han fået lov at nyde sommeren på græs, og det har så sandelig givet ham en energi, som han vist aldrig har haft før.


Vi har desuden fået at vide at de to "drenge" Poco og Nosie allerede er tilkørt, og opfører sig eksemplarisk! Det lader til at Nosie er blevet døbt om

navnet har vi hørt, men bliver først offentliggjort, når det er vist i væddeløbsbladet, da vi jo ikke skal have ballade med det svenske firma, som han skal opkaldes efter.


I dag er det også bekræftet endnu engang, at både Prima og Express stadig er drægtige, så vi glæder os allerede til den nye følsæson.


River og Rhodesia er de allerbedste veninder, og er mere eller mindre ligeglad med mødrene, når bare de har hinanden...

 


 



Poco og Nosie er solgt på derbyauktionen... den 02.09.08 af Helle Thorhauge


 

Så er derbyauktionen overstået, og som forventet blev både Poco og Nosie

solgt!


I løbet af fredagen var der mange mennesker forbi for at tage de to skønheder i øjesyn, men da vi havde flyttet dem fra de tildelte bokse, som var langt under standard for, hvad boksestørrelse de er vant til, var det måske ikke alle, der kunne finde dem. Især Poco var meget eftertragtet for at blive studeret, og jeg tror ikke jeg lyver hvis jeg siger, at han var den flotteste plag på hele auktionen. Det betød også, at så snart han var blevet fremvist for en og sat i boks, kom den næste lige bagefter for at se på ham, hvilket resulterede i at han til sidst ikke gad ind i boksen igen , da det jo var meget dejligere at stå udenfor og blive betragtet.

Nosie blev selvfølgelig også studeret nøje af mange, men mange blev vist forskrækket over hans store næse og kraftige ben, men vi ved jo heldigvis selv, hvor charmerende han er.

Selve fremvisningen i auktionsringen tog de to drenge meget roligt og fornuftigt, hvilket man dog ikke kan sige om deres opførsel i løbet af torsdag-fredag (siger Mia og Vagn) , da de vist var de mest aktive og frembrusende, men som sagt, de er jo ikke vant til at blive lukket i en boks flere dage i træk, og ville hellere være på fold hele dagen, som de jo er vant til.

Resultatet af auktionen blev at Poco blev solgt til Carsten Kragelund, og hvis ikke han havde været klaphingst, havde prisen givet også været noget højere, men nogle mente vist åbenbart, at han skulle foræres væk pga. det, men det mente vi altså ikke!

Nosie blev en anelse dyrere, solgt til Michael Lønborg, givetvis fordi han er ansat i stalden hos Hans Adielsson, og kender til storebroder Hoof Beats kapacitet.


Herfra ønskes der stort held og lykke med de to dejlige drenge til køberne, vi håber de bliver ligeså glade for dem som os.


Vi havde dem jo selv med retur, da Nosie skulle afleveres på Århus Væddeløbsbane hos Michael´s far Henrik Lønborg, og Poco blev afhentet derhjemme i går.


Men vi kan jo glæde os over de to dejlige følbasser vi har tilbage. De har fået navnene River Downs (Etoile-Great Challenger) og Rhodesia Downs (Getaway-Korean), spændene bliver det om de ikke vokser sig ligeså store og smukke som de to vi har solgt...

 






--------------------------------------------------------------------------------



Poco´s lillesøster er kommet til verden den 23.07.08 af Helle Thorhauge



 

Mandag aften meget kort før midnat kom der en tro kopi af Poco til verden i Glimsholt. Denne gang blev det en lille (stor) pige Etoile blev moder til. Først og fremmest tror jeg det blev det, da hun jo har haft en hård tid med at opdrage på ballademageren Poco, og så fordi hun vil give Mia et større håb, om at der kommer en hingst igen næste gang...


Fødslen gik stille og rolig, og gik så stærkt at den lille var født imens Tanja rendte efter noget vand, jeg har jo hjulpet ja snart tusindvis af kalve til verden, så en følfødsel så ukompliceret som denne er ingen sag.


Efter at Etoile havde sundet sig efter anstrengelserne, viste hun med det sammme, hvilken god moder hun er, for med snusen, grynt og puffen vidste hun straks, at nu var der en lille ny, der skal passes på.

Og da patten efter en lille kamp med at komme på benene først var fundet, stod Etoile musestille, så mælken kunne komme det rigtige sted hen.


Getaway holdt godt øje fra sideboksen, og hendes lille pige blev vist også glad for der endelig kom en legekammerat. Heldigvis gik hun kun tre dage over tiden, og ikke fjorten ligesom sidste år...

Hverken Getaway eller Etoile skal insemineres i år pga. de sene folingstidspunkter.


En tro kopi af Poco er den lille som sagt tidligere, hun har endda også

samme sjove øre, som han havde som lille.

Og Poco var også meget interesseret, da Etoile med føl skulle ud på marken i går, svært at sige om han forstod det var hans søster, selv om vi fortalte ham det...


Der er stadig ikke fundet et endelig navn til de to lille piger, men foreslagene er mange, men der skal jo vælges det helt rigtige, nemlig det der passer til dem.


Men det er jo også dejligt, at der er kommet to nye babyer til verden selv om det er lidt sent, for vores to andre "babyer" rejser jo snart hjemmefra, jeg tror ikke hverken de eller os vænner os til de første dage, og den endelig afsked bliver vist meget svær, men vi håber at det er nogle mennesker, der bliver lige så glade for dem som os, der køber dem...


 



--------------------------------------------------------------------------------


DE STORE DRENGE den 01.06.08 af Helle Thorhauge


 

Bortset fra at undertegnede lige for en gangs skyld har været på arbejde i weekenden for at passe de ca. 500 kreaturer lige fra spædkalve til højtydende malkekøer, som der jo skal gøres for at få nogle penge i kassen til at betale for de kære travheste, har vi (Tanja og jeg) jo også som sædvanlig brugt resten at dagens fritimer til at ordne gøremål med hestene, først med en lidt træls beslutning som følge, da den gamle Prima Bangsbo (moder til Hoof Beats!!!) blev nødt til at få en abortsprøjte, da det i år desværre var hendes tur til at blive drægtig med tvillinger, hvor det var umuligt at redde den ene. Men vi prøver igen, for hun bliver altid drægtig uanset hvor levedygtige sædcellerne er, og så kan vi forhåbentlig se frem til en ny stjerne, der fødes næste år, for en travhest med samme moder som Hoof beats og en fader som dejlige Pocono Downs, så hvad kan det ikke blive til? Og så er den skønne Express Bøg jo glædeligvis i fol i år i første førsøg, der skulle åbentbare bare en italiener (Alesi OM) til for at klare det...


Men tilbage til de store drenge, for det er de i bogstavelig stand også ved at være! For tunge er de altså, når de nærmest skal bæres op i hestetraileren, før de finder ud af at den ikke bider! Siges skal det dog at Poco igen vandt førstepladsen i god opførsel, men han har jo også prøvet det da han var lille bitte, sammen med sin moder(og det er vist godt det ikke er hende, der skal med ud at køre, for maven kan vist ikke være der!).

Og hvorfor skal de så læsses i hestetraileren, jo ser i, de to drenge er nemlig så dejlige, at de er blevet udtaget til derby-aktionen sidst i august, og derfor skal de til dyrlægen i morgen for at have taget røntgenbilleder. Så trailerturen er bare en forsmag til i morgen, men det er vist godt at Tanja har taget fri hele dagen, så vi når det hele.

Og tilbage til det med kreaturerne, så var det faktisk mere hårdt at tumle med de to store drenge, end at passe kreaturerne.


Men vi håber virkelig at der er nogle, som ikke kan stå for de to drenge sammen, for det bliver godt nok ikke rart for nogen af dem, hvis eller når de skal skilles, hvilket betyder, at de aldrig viger mere en meter fra hinanden, bortset når vi gør det ved at trække dem hver for sig.

Men vi har jo lov at håbe...

 







--------------------------------------------------------------------------------


Spændende afstamning! den 24.03.08 af Helle Thorhauge


 

Jeg synes lige jeg vil gøre opmærksom på den første og hurtigste to-års vinder af babyløbet i lørdags i Billund. Hesten hedder Olivia Bork, og det spændende ved den er afstamningen, der med Great Challenger som far og J.R.Broline som morfar, jo er meget lig afstamningen på vores alle sammens dejlige Pocono Downs(i daglig tale Poco). Så allerede nu ser det jo ud til at Poco går en spændende fremtid i møde...

Endvidere kan jeg fortælle, at det går strålende med de tre "babyer"(det vil de jo blive ved med at være indtil de to nye efter Etoile-Great Challenger og Getaway-Korean melder deres ankomst) efter de er blevet "alene". De er efterhånden ved at være nogle selvstændige individer, og det varer nok ikke længe inden lillepigen(Papaya) må flytte fold, for de to store basser er snart ved at finde ud af at de har hingste-gener...